Hvorfor mænd ingenting fatter og kvinder aldrig bliver tilfredse

”Jeg har en gave til dig,” sagde Olsen glædesstrålende i telefonen. Vores forhold var på det tidspunkt ret nyt og stadig utroligt spændende. Så selvom jeg normalt er nogenlunde fattet, glædede jeg mig som et lille barn til weekenden, hvor vi skulle ses – alt imens jeg fantaserede om luksuriøse weekend-getaways, chokoladehjerter, romantiske film og rosenblade.
Olsen pustede til flammen ved at give mig små hints, når jeg forsøgte at udfritte ham om gaven: ”Det er noget, jeg ved, du ønsker dig”, ”Du kan bruge den lige så tit, du vil” og ”Det er faktisk lidt til os begge to”.

Fredag eftermiddag ankom jeg med toget. Med hjertebanken og svedige håndflader. Aldrig havde jeg været så spændt på, hvad denne fantastiske mand havde i støbeskeen.

Og jeg fik overrakt…tadaaaa… en gulvmoppe.

Jeg gentager:
En gulvmoppe?!?

Det kræver sin kvinde, når man(d) skal have et vink med en gulvmoppe... eller now'et i den dur...

Det kræver sin kvinde, når man(d) skal have et vink med en gulvmoppe… eller now’et i den dur…

”Jeg beklager, at den ikke er pakket ind”, sagde Olsen med et stort, lykkeligt smil.

Jeg gentager:
Hans eneste beklagelse var, at den ikke var pakket ind?!?

Behøver jeg at sige, at jeg i det øjeblik mærkede en umættelig trang til at brænde gulvmoppen på et bål sammen med Olsens elskede samling af heavy metal cd’er og et stænk vievand, og dernæst dreje om på hælen og lade ham stå der i døråbningen alene med sit åndssvage smil.

Men jeg er en flink pige. Og Olsen var sådan ret lækker. Så jeg nøjedes med tårer i øjnene at spørge, hvad fanden han tænkte på?!
Jo, han havde jo hørt mig sige, at jeg savnede en gulvmoppe, da jeg efter et par ugers parforhold havde fået nok af nullermænd og støv, og rengjort hans lejlighed. Så nu havde han taget det store skridt og købt en fælles gulvmoppe, som vi sammen kunne glæde os over til vores dages ende.

Han fattede slet ikke signalværdien i at give en kvinde en gulvmoppe.

Han fattede slet ikke, at jeg ikke blev glad – for moppen ville jo gøre mit liv lidt nemmere.

Han fattede heller ikke, at selvom en gulvmoppe måske løser nogle af en mands problemer, kan den hurtigt give ham nogle nye og endnu større. Problemer af den slags der har med kridthuse og kvindelig goodwill at gøre.

Det tog mig mange uger at tilgive ham. Og nu hvor jeg mærker efter igen, er jeg stadig ikke kommet helt videre. Der skal endnu et par kvajeblomster og undskyldninger til for at råde bod på den bommert.

Og hvad kan vi så lære af alt det her (udover den meget åbenlyse lærdom der handler om kvinder og gaver)? Hmm… Jo, måske at en mand kan købe en åndssvag gulvmoppe og alligevel ende op med en sur kost?

//Bloggeknolden

FacebookTwitterGoogle+Share