Forelsket i ADHD?

Da jeg mødte Hr. Olsen for snart 6 år siden, faldt jeg for hans umiddelbarhed, spontanitet og udadvendthed. Han var kvik, åben og nem at tale med.
Men han var også en laidback drengerøv: Han spildte aldrig sit liv med rengøring og tøjvask, og aftensmaden blev samlet op på tanken på vej hjem fra job. Og lige så sikkert som ’amen’ i kirken ringede han hver fredag eftermiddag, når han sad i toget på vej for at besøge mig, og bad mig købe et par sokker eller en tandbørste til ham – fordi han for 117. gang havde glemt at pakke det i tasken.

Jeg tænkte, at det nok ville ændre sig, når vi flyttede sammen. Det gjorde det ikke.
Jeg tænkte, at det nok ville ændre sig, når han fyldte 30. Det gjorde det ikke.
Jeg tænkte, at det nok ville ændre sig, når vi blev forældre. Det gjorde det heller ikke.

For et halvt år siden fik Hr. Olsen så konstateret ADHD. En opmærksomhedsforstyrrelse.

Far med ADHD? Ja, "ro, regelmæssighed og renlighed" er ikke hans stærke side. Til gengæld er han fantastisk når det gælder "kys, kram og kærlighed".

Far med ADHD? Ja, “ro, regelmæssighed og renlighed” er ikke hans stærke side. Til gengæld er han fantastisk når det gælder “kys, kram og kærlighed”.

Drengerøv med modediagnose?
Da Hr. Olsen modtog diagnosen og en æske piller, krympede jeg mig først i fornægtelse. For det første havde jeg en vag forestilling fra medierne om, at ADHD er en modediagnose, psykiatere kaster efter enhver socialt utilpasset knægt, så medicinalindustrien kan tjene milliarder på at medicinere uskyldige børn.
For det andet troede jeg, at folk med ADHD konstant kravler på væggene og opfører sig som Legolas på speed – og det gør Olsen sig ikke så meget i. Hans hyperaktivitet foregår indvendigt i stedet.

For det tredje havde jeg meget svært ved at acceptere, at min Olsen og vores lille familie skulle leve under samme tag med en så gennemgribende lidelse resten af livet.

En dum, doven og umulig knægt
Men diagnosen er faktisk blevet lidt af en lettelse – især fordi det er en åbenbaring for Olsen. For efter 30 år med livslange symptomer begynder brikkerne at falde på plads: Lettelsen over at vide, hvorfor han aldrig kunne samle sig om skoleopgaverne, hvorfor han ikke kunne gennemføre en uddannelse, hvorfor hans temperament indimellem koger over, og hvorfor almindelige, lavpraktiske ting som tøjvask og rengøring er lige så uoverskueligt som at bestige Mount Everest med Master Fatman i rygsækken.

I folkeskoletiden blev han testet for ordblindhed fire gange. Lærere havde fortalt ham, at han ‘bare skulle tage sig sammen’, fordi hans intelligens ’ikke fejlede noget’.

Han havde lært, at han var dum, doven og umulig.

Men sandheden er, at han har været konstant overstimuleret og udmattet. For selvom han var og er meget kreativ og fuld af idéer, har han sjældent magtet at holde fokus længe nok til at gennemføre de ting, han ville. I stedet er han blevet forfulgt af en masse løse ender og halvfærdige opgaver – og en masse tanker, der falder over og råber i munden på hinanden.
kaaaj

At udglatte med kajkager…
Med den nye viden skal Olsen til at lære sig selv at kende på ny. Og jeg skal lære, hvor Olsen slutter og ADHD’en begynder. Men måske spiller det ikke nogen større rolle – jeg må jo tage det hele med. Og jeg elsker jo stadig hans kreative spontanitet og lynhurtige hoved.

Jeg fortæller om Olsens ADHD, fordi det er en del af hverdagen i vores familie og parforhold. Derfor vil det også spille en rolle i nogle af mine fortællinger her på bloggen.

Og i øvrigt: Skal man tro statistikkerne er min Olsen bestemt ikke alene med sin ADHD. Det gælder faktisk mindst ét barn i hver skoleklasse. Så sandsynligheden for at du kender én med ADHD er ret stor, og måske kan du finde det nyttigt med lidt pårørendeerfaring.

Men eftersom bloggen ikke skal gå spagat i ærgerlige neurokemiske lidelser, så tjek ind i morgen, hvor jeg genopliver fordums Kajkage i low-carbstil.

 

FacebookTwitterGoogle+Share